Arbejde med tekster

Indsætning og redigering af tekster i layoutet

I de fleste layouts, bortset fra indbindinger og visse design-/temafotobøger, er der endnu ikke indsat tekstfelter.
Dette kan man gøre efterfølgende og dermed skrive kommentarer til billeder eller give siden i fotobogen en overskrift.

Indsætning af et nyt tekstfelt

Du kan oprette et nyt tekstfelt ved at klikke på værktøjet "Ny tekst" i værktøjslinien eller via genvejsmenuen (højre museknap i arbejdsområdet).

Det nye tekstfelt fremkommer som standard øverst til venstre på venstre side.
I starten af tekstfeltet står der som standard "- Din tekst -".
Sålænge du ikke har indsat din egen tekst og tekstfeltet er tomt, vises det ikke i det færdige fotoprodukt.

Særlige forhold ved markering af tekster

Tekstfeltet og selve teksten er helt forskellige elementer, nøjagtigt som billede og layoutramme.
Tekstfeltet er også en layoutramme og har en redigeringsramme, men teksten skal som indhold i tekstfeltet markeres og redigeres på en helt anden måde.

Når du vil redigere selve tekstfeltet, f.eks. flytte det, skal du klikke én gang på tekstfeltets redigeringsramme.
Der er her ingen tekstmarkør, der blinker i tekstfeltet!

Hvis du vil redigere teksten i tekstfeltet, skal du klikke i tekstfeltet.
Tekstmarkøren (kan kendes på den lodrette streg) blinker i tekstfeltet.

Hvis en tekstmarkør blinker i det markerede tekstfelt, er du i gang med at redigere teksten, ellers er det selve tekstfeltet, du redigerer.

Redigering af tekstfelter

Flytning af et tekstfelt

Det tekstfelt, der skal flyttes, skal være markeret (aktivt), og musemarkøren skal stå over redigeringsrammen. Musemarkøren ændres til et kryds med pilespidser.
Hold derefter venstre musetast nede, og flyt tekstfeltet til det sted, hvor din tekst skal vises, eller flyt feltet med piletasterne på tastaturet.

Skalering af et tekstfelt

Ved at tage fat i en af hjørnemarkørerne kan du skalere tekstfeltet jævnt, og ved at tage fat i sidemarkørerne kan du indstille bredde og/eller højde. Selve teksten gøres i den forbindelse hverken større eller mindre.
Det gør du ved hjælp af tekstegenskaberne og formateringen af skriftstørrelsen.

Drejning af et tekstfelt

Med den markør, der ligger lidt inden for rammen, drejer man den pågældende ramme omkring denne markør som centralt midtpunkt ved at holde musetasten nede.
Du kan også bruge kommandoerne ”Rotér rammen mod uret” og ”Rotér rammen med uret” fra værktøjslinjen eller kontekstmenuen (højre museknap) for at rotere i trin på 90°.

Sletning af et tekstfelt

Du kan slette det aktive tekstfelt ved at markere tekstrammen og klikke på symbolet "Slet" i værktøjskassen "Redigér" i værktøjslinjen eller trykke på "Delete"-tasten på dit tastatur.
Det skal du gøre to gange efter hinanden.
Ved det første klik/tryk slettes hele den markerede tekst, og ved det andet slettes tekstfeltet.

Indtastning og redigering af tekster fungerer stort set, som du er vant til fra tekstbehandlings­programmer.

Indtastning af tekst

Klik på tekstfeltet, indtil tekstmarkøren vises (blinkende lodret streg), og indtast den ønskede tekst ved hjælp af tastaturet til din computer.
Du kan kopiere tekster fra en anden kilde (Word-filer, internetsider osv.) via operativsystemets udklipsholder og sætte dem ind i tekstfeltet.
Derved overtages der også nogle tekstformateringer og undertiden også kildeteksten (HTML-kommandoer) fra en internetside. De skal så efterfølgende tilpasses eller fjernes.
For at tilføje tekst, skal du sætte tekstmarkøren på det sted i teksten, hvor du vil tilføje tekst og begynde at skrive.
For at overskrive eller slette tekstdele skal du markere de pågældende passager i teksten ved at holde musetasten nede og enten overskrive eller trykke på ”Del”-tasten på dit tastatur.
Du kan markere hele indholdet i et tekstfelt med tastkombinationen "Ctrl" + "a".

 

Formatering af tekst

Værktøjskassen “Tekst“

Symbolet "Ny tekst"

Opretter et tekstfelt i et layout, som du kan designe og fylde med egne tekster.

Det nye tekstfelt trækker du op på siden med musen.
Du kan efterfølgende flytte det til en ønsket position og ændre størrelsen.
Når tekstfeltet oprettes, har det standardteksten "- Din tekst -".

Valgfeltet "Skrifttype"
Viser et felt i værktøjslinjen med en liste over de skrifttyper, der er installeret på din computer. Skrifttyperne vises med deres navn skrevet i den pågældende skrift.
Symbolerne
"Fed"
"Kursiv"
"Understreget"

Benyttes til den såkaldte typografi (fed, kursiv) og til understregning af den markerede tekst.

Symbolet "Skriftfarve"

Benyttes til indstilling af skriftfarven for den markerede tekst.

Symbolet "Tekstfeltets baggrundsfarve"

Farver hele tekstfeltets baggrund i den valgte farve.

Valgfeltet "Skriftstørrelse"

En liste i værktøjslinjen med de skriftstørrelser, der er til rådighed. Du kan også indtaste et tal i feltet for at få en skriftstørrelse efter eget valg.

 I det udfoldede område:

Symbolerne:
"Venstrejusteret"
 "Højrejusteret"
 "Centreret"
 "Lige margener"

De såkaldte afsnitsformater til justering af teksten i tekstfeltet. De virker på hele det markerede tekstfelt.

Hvis du vil centrere enkelte afsnit inden for et tekstfelt, skal du bruge kommandogruppen "Flere tekstindstillinger..." fra kontekstmenuen til det markerede tekstfelt.

Symbolet: "Redigér flere tekstfelter"

Dialogvinduet "Tekstindstillinger" åbnes.
Her indstiller du alle de egenskaber, der er til rådighed for et tekstfelt, f.eks. skrifttype og farver, men også afstanden mellem tekst og tekstramme (indrykning) og farvede bogstavkanter, som du ellers ikke har adgang til.

Det gør du ved at klikke på afkrydsningsfeltet foran den tekstegenskab, du vil redigere.

OBS:

Disse indstillinger påvirker alle områder i et tekstfelt.
Så hvis du ændrer skriftstørrelsen, og i et eller flere tekstfelter har formateret et afsnit som overskrift med en større skrift, vil denne formatering blive overskrevet.

Du kan anvende ændringerne af tekstindstillingerne udelukkende på det markerede tekstfelt (eller de markerede tekstfelter) eller på alle tekster i din CEWE FOTOBOG og som grundindstilling for nye tekstfelter, der skal oprettes.

Formateringsændringer ved tekst

Formateringsændringer har kun effekt på ny tekst, som skrives til højre for tekstmarkøren, eller på aktuelt markerede tekstdele.
Hvis du altså vil formatere tekst efterfølgende, skal den først markeres.

Du markerer tekstområder ved at holde venstre museknap nede og køre musemarkøren hen over det, du vil vælge, eller ved først at sætte tekstmarkøren ved starten af den tekst, der skal formateres, og derefter med Shift-tasten nede klikke ved slutningen af den tekst, der skal formateres.
Du markerer et enkelt helt ord ved at dobbeltklikke på det.
Du kan markere hele indholdet i et tekstfelt med tastkombinationen "Ctrl" + "a".
Klik derefter på formateringskommandoen.

Stavekontrollen

Du kan slå den automatiske stavekontrol til og fra i funktionerne.

Når stavekontrollen er slået til, forsynes ord i teksten, som muligvis er stavet forkert, med rød understregning. Den røde understregning er ikke med i udskriften.

Ved at højreklikke på det understregede ord åbnes der en kontekstmenu med en liste over forslag til korrekte stavemåder. Ved at klikke på et forslag indsættes dette ord i teksten i stedet for ordet med den røde understregning.

Hvis ordet er stavet rigtigt og alligevel markeres som stavefejl, mangler ordet muligvis i stavekontrollens ordbog.
Du kan enten tilføje ordet til ordbogen via kontekstmenuen eller lade det ignorere, så det fremover ikke længere markeres som stavefejl

.